En fiktiv person eller figur er en person eller skabning, der ikke eksisterer i virkeligheden. Dette begreb anvendes blandt andet i fiktionsskrivning til bøger, film, teater, hørespil, computerspil, o.l. Fiktive personer kan godt være portrætteret af skuespillere, og sagtens være baseret på eller afledt af mennesker der lever eller har levet. Ofte vil forfattere også forsøge at afspejle en genkendelig personlighed i en fiktiv person, således at modtageren kan forholde sig til vedkommende.